Velkommen til ED Danmark

Impotensbehandling

Rejsningsbesvær, som også kaldes erektil dysfunktion (ED) eller impotens, er udbredt i Danmark. Cirka hver femte mand i 40-års-alderen har oplevet problemer med at opnå eller opretholde en rejsning. Hvis du flere gange har oplevet problemer med at opnå eller opretholde tilstrækkelig rejsning i forbindelse med seksuel aktivitet, så har du rejsningsproblemer. Alle mænd kan opleve problemer med rejsning, og der er kun grund til bekymring, hvis det sker ofte eller hver gang under seksuel aktivitet.

For at få en rejsning kræves det, at blodtilførslen øges mindst 20 gange. Når du oplever en rejsning, slapper dine glatte muskelceller af, blodkarrene udvider sig, og der strømmer blod ud i penis. Blodet bliver i penis, og den bliver dermed hård og stiv. Hvis du er blevet impotent, er din krops evne til at tilføre blod i penis forringet, men der findes heldigvis metoder til impotensbehandling som eksempelvis Shockwave, som vi benytter os af her hos Hasle Fysioterapi. Denne metode vil vi uddybe her på siden sammen med generelle og nyttige informationer om impotens.

Er rejsningsproblemer normalt?

Rejsningsproblemer bliver mere og mere normalt i forbindelse med alderen. Impotens rammer cirka 5% af mænd i 40-års-alderen i en så høj grad, at der kræves impotensbehandling. Cirka 10% af mænd i 50-års-alderen rammes af impotens, og chancen for at blive impotent stiger mere og mere med alderen. Tallet for antal mænd, der har oplevet rejsningsproblemer uden behov for impotensbehandling, er dog meget større. Det er altså meget almindeligt at have oplevet problemer med rejsningen. Om man bliver ramt af impotens afhænger derudover meget af den enkelte mands sundhedsmæssige tilstand.

Hvorfor oplever jeg rejsningsproblemer?

Der findes mange forskellige årsager til, hvorfor du oplever rejsningsproblemer. Det er vigtigt at blive klogere på disse årsager, så du hurtigst muligt kan få hjælp til at afværge problemet. Årsagerne kan både være psykologiske og organiske:

De psykologiske årsager kan være:

De organiske årsager kan være:

Derudover kan der være legemlige årsager til rejsningsproblemer, hvoraf nogle oftere er skyld i impotens end andre, hvis årsagen udelukkende er grundet legemlige årsager:

Alder, parforhold og rejsningsproblemer

Kroppen forandres med alderen, og det er normalt, at der skal mere til for at opnå og opretholde en rejsning, da blodkarrene bliver mere forkalkede i og omkring penis. Har din partner også seksuelle vanskeligheder, kan dette også påvirke din rejsning negativt, da manglende lyst til seksuel stimulation eller manglende fugt i skeden hos kvinden påvirker mandens rejsning. Snak derfor med din partner, hvis du er i tvivl om lysten til sex hos dem, da det kan ende med at have en længere psykologisk effekt på dig.

Alkohol og rejsningsproblemer

Alkohol formindsker kroppens produktion af det mandlige kønshormon testosteron, der resulterer i nedsat sexlyst og rejsningsproblemer, som kan medføre impotens. Derudover kan alkohol medføre skader på dit nervesystem samt skader på hjerneområder, og disse har betydning for dit sexliv. Bliver bestemte nerveceller beskadiget, kan det forårsage rejsningsbesvær samt problemer med sædejakulering.

Rygning og rejsningsproblemer

Tobak skader evnen til at opnå og opretholde en rejsning, og det øger altså risikoen for impotens. Nikotinen i cigaretter øger risikoen for forkalkning i de små blodkar, hvilket resulterer i en nedsat blodtilførsel til kønsorganerne. Dermed kan du som ryger forbedre rejsningsevnen ved at stoppe med at ryge eller skifte til e-cigaretter.

De forskellige typer af rejsningsproblemer

Impotens rammer mænd forskelligt, og der findes forskellige typer af rejsningsproblemer.

Er du i tvivl, så gå til din læge

Hvis du er i tvivl om din evne til at opnå og opretholde en rejsning, kan du gå til din praktiserende læge. Din læge vil spørge dig om fysiske og psykiske forhold, der kan påvirke din evne til at få en rejsning. Lægen vil formentlig tjekke dit blodtryk, stofskifte, kolesterol, hjerte og blodsukker, da rejsningsbesvær kan være første tegn på forhøjet blodtryk og diabetes.

Tyder det på, at det er psykologiske forhold som eksempelvis præstationsangst, stress eller depression, der skyldes mistanken om impotens, kan en samtale med en psykolog også komme på tale. Du kan spørge din læge om de forskellige metoder til impotensbehandling.

Du kan også teste dig selv her ved at udfylde et spørgeskema og se, hvor på det internationale indeks af erektil funktion du ligger.

Forskellige metoder af impotensbehandling

Der findes mange forskellige metoder til behandling af rejsningsproblemer som eksempelvis vakuumpumpe, injektioner i penis, penisring og psykologisk behandling, men disse behandlingsmetoder kan sjældent stå alene uden en form for sideløbende medicinsk behandling såsom viagra-tabletter. 

Hos Hasle Fysioterapi gør vi derfor brug af shockwave-behandling, som er blevet brugt til at behandle rejsningsbesvær siden 2010.

Effektiv impotensbehandling med Shockwave

Shockwave er en non-invasiv impotensbehandling, som er uden smerter og gener samt efterfølgende bivirkninger. Behandlingen kan som regel stå alene uden sideløbende medicinindtag. Ved Shockwave-behandlingen sendes der lydbølger ind mod penis med høj frekvens. Disse lydbølger trænger ind gennem huden og ind i vævet, hvor de har til formål at øge blodcirkulationen samt stimulere dannelsen af nye blodkar i og omkring penis. 

Vores impotensbehandling kræver normalvis 5-10 behandlinger, alt efter hvad der vurderes at være behov for. Undersøgelser foretaget af Regionshospitalet Viborg viser dog, at 11 ud af 15 mænd i alderen 42-67 år, der har forsøgt sig med shockwave behandling, oplevede positiv effekt efter blot 5 behandlinger.

Mød vores impotensbehandler, Peter

Hvis du er interesseret i at prøve en impotensbehandling med Shockwave-metoden, så vil du blive behandlet af vores fysioterapeut Peter Fønss, som er specialiseret og har stor erfaring på området. Du kan derfor roligt stole på, at du er i trygge hænder.

Kontakt Hasle Fysioterapi med dine spørgsmål

Sidder du inde med nogle spørgsmål til vores impotensbehandling eller andre ydelser, er du velkommen til at kontakte os telefonisk eller via e-mail. Så vil vi hjælpe dig efter bedste evne. Se også vores priser, og bestil tid til Shockwave-behandlingen.

Telefon: 86 15 47 46

E-mail: mail@haslefysioterapi.dk

 

📱 Følg os også på de sociale medier:

 

Hvad er ED?
Shock wave behandling
Booking
Behandler, Peter Fønss

Kunderne siger

 

I en alder af 42 var både samleje og "selvpleje" blevet slappere og mere skamfuldt.
Jeg var på grænsen til at føle, at jeg måtte give op på at komme tilbage til det sexliv, jeg havde engang.
Nu er jeg frisk igennem 5. behandling med de små shockwave "smølfe spark", og jeg kan ikke blot mærke en stærkere rejsning, men sex er også blevet mere behageligt og sjovt igen.
Det har været en fantastisk tryg og professionel oplevelse, så ED-behandlingen kan varmt anbefales!

A. A.

Kunderne siger

 

Jeg er en 70-årig mand, som har haft rejsningsbesvær gennem de sidste 30 år. For ca. 10 år siden fik jeg også Peyronies, hvilket betød, at jeg mistede ca. 4 cm af penislængden.
Jeg har ikke dyrket sex med indtrængning de sidste 20 år.
Jeg valgte Peter dels på grund af hjemmesiden, troværdigheden samt det faktum, at han er en mand... jeg mener nemlig, at jeg bedst kan tale med en mand om rejsningsproblemer. Min første aftale hos Peter beviste hurtigt, at jeg havde valgt rigtigt.
I dag (april 2022) har jeg flere rejsninger natten igennem og også om morgenen.
Jeg går stolt på toilet hver morgen.

Jens

Kunderne siger

 

Jeg er 64 og fik for ca. 5 år siden konstateret Peyronies sygdom, som sad inderst ved roden. Det viste sig først med en afbøjning mod højre og en indsnævring i samme side. Sidenhen skete det samme ovre mod venstre side. Under forløbet opstod også en forøgelse i krumning opad på ca. 30 – 40 grader (i forhold til oprindeligt) inderst ved roden og en mindre forkortelse af oversiden.
Jeg hørte om chockwave-behandlingen hos Hasle Fysioterapi, og kan kun sige, at jeg synes, det virkede professionelt i behagelige og diskrete omgivelser.
Peter Fønss var grundig, rar og nærværende.

Jyden