SUNDHEDSTJEK
Måske kender du det selv – du har travlt på jobbet, og travlt med familien i din fritid. Der er børn, der skal hentes og bringes, vasketøj, der skal ordnes og aftensmad der skal laves. Det giver ikke ret meget overskud til at prioritere fysisk aktivitet eller sunde madvaner.
Indimellem går det stærkt, og så er det ikke nødvendigvis den sundeste gang aftensmad, der bliver serveret. Måske har du bemærket en tilbagevendende hovedpine, eller det kan være, du generelt føler dig træt og uoplagt? I så fald kan det være på tide at få lavet et sundhedstjek.
Har du altså brug for motivation til at ændre på nogle vaner i din hverdag, både på jobbet og i din fritid? Vi udfører 360°-sundhedstjek, der giver dig et overblik over din sundhedstilstand. Fx måler vi din fedtprocent, bodyage, blodtryk, kondition, motionsvaner, kostvaner og mange andre målepunkter. Du får et præcist og overskueligt billede af dine stærke og svage sider, og vi kan derfor præcisere de områder, hvor du vil få mest ud af at lægge en ekstra indsats.
Sundhedstjekket omfatter oprettelse af professionel sundhedsprofil i et veludviklet testsystemet, tilsendelse af link til uddybende spørgeskema, fysiske tests på klinikken, grundig mundtlig og skriftlig tilbagemelding samt mulighed for retest og opfølgning, efter du har haft tid til at arbejde med de målsætninger vi har fastsat.
Prioriter din sundhed med et sundhedstjek
Det giver sig selv, at et sundhedstjek er en god ide, hvis du ved eller har mistanke om, at du fejler noget. Et godt og sundt helbred er desværre ikke nogen selvfølge, og især alderen spiller ind, når det fx kommer til livsstilssygdomme mm. I langt de fleste tilfælde har vores fysiske velbefindende noget at gøre med de valg, vi foretager os i det daglige.
Det kan være i form af motion, kost og diverse forskellige vaner. Dog hænger det ikke altid sammen, og derfor oplever vi også, at mennesker, der lever sundt og dyrker masser af motion, alligevel bliver udsat for sygdom af den ene eller anden slags. Derfor kan det også være en god ide for dig, der umiddelbart er sund og rask at få lavet et sundhedstjek.
Ved at få lavet en helbredsundersøgelse hos os, kan du få identificeret eventuelle faresignaler, der kan være tegn på sygdom, eller som kan udvikle sig til sygdom på sigt. Vælger du at få lavet et sundhedstjek her, kan du regne med, at det er professionelle fysioterapeuter, der udfører det.
Dit 360°-sundhedstjek indeholder følgende:
- Kondital – Konditallet fortæller noget om, hvor god din krop er til at optage og transportere ilt. Jo bedre kroppen er, desto bedre form er du i.
- Blodtryk – Et godt og normalt blodtryk skal gerne ligge på omkring 120/80. Har du forhøjet blodtryk i hvile, kan det have noget at gøre med din livsstil.
- Blodsukker – Blodsukkeret er et udtryk for, hvor meget glukose, der er i blodet. Glukose er en vigtig del for kroppens celler, og ikke mindst hjernen har brug for glukose for at kunne dække sit energibehov.
- Kolesterol – Et fedtstof, der er vigtig og nødvendig for, at en stor del af kroppens funktioner fungerer korrekt. Kroppen danner selv kolesterol, og derfor er det vigtigt ikke at få for meget igennem kosten, så kolesteroltallet risikerer at blive for højt.
- Fedtprocent – Det er vigtigt at have en fedtprocent, der ligger inden for normalen. Jo højere din fedtprocent er, desto mere er du i risikozonen for at udvikle livsstilssygdomme.
- BMI – Body Mass Index. En indikation af, hvorvidt du er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig. En normalvægtig BMI ligger imellem 18,5-25.
- Bodyage – Et udtryk for, hvilken tilstand (alder) din krop i virkeligheden er i. Måske er du 30 år, men din krop er 10 år ældre pga. en uhensigtsmæssig livsstil.
- Søvnrytme – Behovet for søvn er individuelt, men en ting, der er sikker er, at søvnen er vigtig for dit velbefindende. Sover du ikke særlig meget eller særlig godt om natten, kan det føre til stresssymptomer mm.
- Stress- og energiniveau – Føler du dig altid træt, og har du samtidig meget travlt? Dit stress- og energiniveau har stor betydning for, hvor godt du trives i hverdagen, hvor meget overskud du har osv.
- Smerteopfattelse – Lider du af kroniske smerter, eller hvor ofte oplever du smerter og hvor?
- Motionsvaner – Det er ikke nogen overraskelse, at dine motionsvaner har stor betydning for dit helbred. Selv en gåtur engang imellem kan gøre underværker, selvom det måske lyder for godt til at være sandt.
- Kost-, ryge- og alkoholvaner – Til sidst har vi nogle af de helt store syndere, når det kommer til sundhed. Nemlig hvad du spiser, hvor meget du ryger, og hvor meget du drikker alkohol.
De forskellige tests udføres af en af vores dygtige fysioterapeuter. Du skal afsætte ca. 1 time til testen. Kontakt os i dag for yderligere information.
Priser
Første sundhedstjek kr. 599,-
Opfølgende sundhedstjek kr. 399,-