Hasle Fysioterapi søger kliniksekretær (barselsvikariat)

Vi søger en imødekommende og smilende kliniksekretær til at varetage den daglige drift i klinikken. Du vil blive ansigtet udadtil og den første vores klienter møder i klinikken, på telefon og på mail.

Vi søger en person, som er smilende i telefonen og finder glæde i at arbejde med mennesker. Du skal kunne bevare overblikket i en travl hverdag og bidrage til at kvalitetssikre den daglige kundehåndtering i klinikken. Derudover skal du arbejde ud fra de grundlæggende og etiske rammer i forhold til det at arbejde med mennesker, herunder tavshedspligt og patientsikkerhed m.m.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Passe telefon og mail samt servicere patienter i receptionen
  • Kalenderstyring, herunder oprettelse af patienter, bookning, håndtering af henvis-
  • ninger og forsikringsforløb m.m. Kendskab til Equus er en fordel.
  • Bogføring/fakturering
  • Opdatere hjemmeside og sociale medier
  • Diverse serviceopgave i klinikken

Vi forventer at du:

  • Arbejder struktureret og er god til at holde mange bolde i luften på samme tid
  • Trives i et dynamisk miljø hvor dagene sjældent er ens
  • Har erfaring med IT på et superbrugerniveau
  • Har erfaring med regnskab og fakturering
  • Evt. har erfaring fra sundhedsvæsenet og kendskab til det fysioterapeutiske arbejde
  • Kan begå sig på dansk og engelsk

Din arbejdstid er 37 timer og er som udgangspunkt i tidsrummet kl. 8.00-16.00 (mandag- torsdag) og kl. 8.00-13.00 (fredag). Det kan forekomme, at du skal hjælpe med at åbne klinikken kl. 7.00 eller lukke kl. 18.00.

Hvem er vi?
Hasle Fysioterapi er en veletableret klinik med fysioterapeuter, kiropraktor, massører mv. Du bliver en del af et team med stor professionalisme, hvor vi prioriterer et godt sammen- hold, at have det sjovt og samtidig tage hinanden seriøst med respekt for hinandens for- skelligheder. Som medarbejder vil du blive inddraget og have indflydelse på klinikkens drift og arbejdsgange – både i det daglige, og når nye tiltag udvikles.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Rikke Oddershede, kliniksekretær, eller Thomas Grundal-Rasmussen, klinikejer, på telefon 32 70 52 34 eller mail@haslefysioterapi.dk.

Ansøgningsfrist:
Mandag den 22. marts 2021og vi holder løbende samtaler.

Stillingen er tidsbegrænset med forventet tiltrædelse den 1. maj 2021 til april 2022. 

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation til mail@haslefysioterapi.dk