Stress fysioterapi
 

Som StressFys i Hasle Fysioterapi benytter jeg mig af en behandlingsform, der tager sit afsæt i tanken om, at krop, tanker, følelser og adfærd har indvirkning på hinanden - ligesom de også udvikler hinanden.

Jeg har fokus på kroppen som helhed og arbejder ud fra forståelsen af, at smerter i kroppen påvirker vores sind og vores følelser, ligesom at hvis du har ondt i sindet, så påvirker det dine følelser og dermed din krop.

Når kroppen påvirkes, forandrer vi vores adfærd over tid. Derfor arbejder jeg med ‘det hele menneske’ - både de fysiske og psykiske spændinger.

Jeg tager afsæt i de forskellige fysiologiske perspektiver, der påvirkes, når vi udsætter os selv for stress.

Det handler om at forstå de forskellige rektionsmønstre og forsvarsmekanismer.

  • Hvorfor gør jeg som jeg gør?
  • I hvilken retning bør jeg rette mit fokus?
  • Hvordan kan jeg gøre noget andet?

Selve behandlingen tager udgangspunkt i kroppen, da kroppen er med hele tiden. Både når vi elsker, er vrede, er ulykkelig og bange, men også når vi er hhv. raske og syge.

Arbejdet med kroppen, som stressramt, behøver ikke at være hverken indviklet eller svært.

Jeg arbejder med klienter med stress, PTSD & psykiske lidelser som f.eks. bipolar & depression, og har stor faglig interesse for at guide denne målgruppe tilbage til et mere funktionelt liv.

Her laver jeg individuelle - og gruppebehandlings- og træningsforløb, der i bund og grund handler om at genetablere kontakten til kroppen, forstå kroppens signaler og opdage, hvilket potentiale, kroppen reelt besidder.

Derfor er mit motto: "Lev med stress UDEN stress"

Jeg benytter massage, bevægelse, træning, NADA, cupping, meditation samt samtale og mental træning i mit daglige arbejde i klinikken.

Om mig

Jeg har undervist som kropsterapeut på somatisk sexologuddannelsen i CHAI fra 2011-2015.

Personligt interesserer jeg mig for ind- og udvikling, da jeg ELSKER muligheder fremfor begrænsninger.

Jeg har personligt erfaring med stress, og har levet med PTSD siden 1989 grundet chikane og re-traumatisering i 2010 på baggrund af et trafikuheld, men er i dag "kommet helt ud på den anden side". Derfor har jeg solid (og personlig) erfaring, som jeg trækker på i mine behandlinger.

Jeg har fokus på sundhed og trivsel, da livet er for kort til andet. Det betyder, at jeg nørder med vandets effekt og betydning, periodiske fasteforløb (IF 5:2), bevægelse (fremfor træning) samt mental sundhed & nydelse.

Gennerelle oplysninger

En behandling tager 60 min. og indeholder elementer af massage, samtale & mental træning samt fysisk bevægelse.

Du medbringer 2 lagner og et styk' ren krop.

Pris:

  • 1.250 kr.
  • Ved køb af forløb på 3 gange: 3.000 kr.

Der gives tilskud fra Sygesikring Danmark.

Kontakt mig:

☎️ 61632103 
📩 Skriv mail til Lærke